Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hvem er vi

Hvem er vi:
Mariehønen er en mindre børnehave med plads til ca. 50 børn i alderen fra 3 år til 6 år. Vi er beliggende i Jerslev Sj, og er derfor en del af område Syd i Kalundborg Kommune. Du kan læse mere om område Syd, ved at klikke på dette link. (åbner i samme vindue)
Børnene er opdelt på  stuer efter alder.

I Mariehønen vægter vi udeliv og bevægelse højt, i vores hverdag. Vi bor tæt på skov og naturstier. Vi har en dejlig stor legeplads med plads til leg og fordybelse.
Vores store dejlige legeplads bruger vi rigtig meget. Vi er udenfor alle dage hele året rundt, hvor der forgår en del aktiviteter såsom bål, forhindringsbane, sanglege m.m. Børnene må gerne eksperimentere med mudder og vand. Klatre i træer og udforske hver eneste lille krog på legepladsen.

Vi ser det som en vigtig del af barnets udvikling, at de får lov til at udforske naturens planter og dyreliv. Ligesom vi lægger stor vægt på, at børnene udfolder sig fysisk, og dermed opdager egne motoriske muligheder.

På legepladsen nyder vi vores integreret bålhytte med plads til brændekløvning, savning og bålmad.

Bålhytte på Mariehønens legeplads  Pædagog står for brændekløvning, hvor pædagog holder brænde, imens et barn slår med en tyk gren på kløvet
To børn saver i juletræ med save  Kæmpe naturområde, hvor børnene kan cykel og rende rundt

Indendørs leger vi i mindre og større grupper, vi vægter både børneinitierede og vokseninitierede lege. Vi veksler mellem rutinepædagogik i form af faste dagsrytmer og spontane børnevalgte aktiviteter. Vi fordyber os med forskellige planlagte og spontane aktiviteter sammen med en lille gruppe af børn.
Inden frokost holder alle stuer samling, hvor vi b.la. taler om dagen, synger, læser historier mm.

I Mariehønen er det vigtigt, at børnene oplever rummelighed, anerkendelse, respekt og nærvær. Vi ser det som en stor og naturlig del af vores hverdag, at det enkelte barn føler sig set og værdsat. 

Mariehønens hus


Opdeling af børn i Mariehønen:
Det kan variere fra år til år, hvordan stuerne er opdelt alt afhængig af store eller små årgange.
Dog har vi i de seneste år været opdelt efter alder, hvilket er utroligt værdifuldt for de enkelte børnegrupper.

  • Larvestuen og Billestuen for de 3-4 årige
  • Mariehønestuen for de 5-6 årige.


Vi glæder os til at blive en del af jeres barns hverdag og liv de næste 3 år.